FMT indebærer overførsel af tarmbakterier fra en rask person til en patient. FMT bruges blandt andet ved gentagen infektion med Clostridium Difficile og har her vist en effekt på op til 95 % helbredelse.
Donor tarmbakterierne kommer enten fra raske, screenede familiemedlemmer eller fra en donorbank, hvor sunde og testede personer afleverer tarmbakterier som derefter opbevares på frost. Donorer screenes for sygdomme igennem blodprøver. Derudover er der forskellige andre krav til donerer som du kan læse mere om på de forskellige behandlingssteders hjemmesider.